Det er hektisk her til sidst, hvor vi pakker i kasser samtidig med, at vi gør den gamle lejlighed ren. I sidste uge fremviste vi huset for en Nykredit-medarbejder, der skulle se, at der rent faktisk står et hus, før de vil låne os pengene. Og det gør der jo heldigvis :)
I morgen skal vi så til afleveringsmøde med vores byggeleder, Rene, og vores byggesagkyndige. Vi har ikke været så meget i huset den seneste tid, da børnene keder sig derude, og vi har svært ved at komme afsted uden dem. Så vi regner med at komme et par timer tidligere i morgen og gennemgå det hele mht. fejl og mangler. Vores byggesagkyndige kommer også tidligere, så vi kan være klar med en liste over de ting, der bør udbedres. Pt. har vi kun opdaget, at en eller to af køkkenskabene har fået et par slag, og at noget af malerarbejdet op til den ene bruseniche er udført sjusket. Men vi er nok ikke så heldige, at det bliver det eneste på listen.
Vi kan heldigvis strege ovnen. Den stod ellers meget højt på listen, da vi i sidste uge opdagede, at de havde indsat en forkert - vi har valgt en hvid, mens der var indsat én i stål. Så vidt vi kunne forstå, vil den blive udskiftet inden overtagelsen i morgen. Og forhåbentlig får vi i samme omgang også vores gulvskuffe til opbevaring af bradepander m.m. Den havde vi - selvfølgelig - valgt oprindeligt, men det viste sig så i sidste uge, at der ikke var plads til den. Lind & Risør erkendte, at de havde begået en fejl på materialevalgsmødet og ville tilbageføre de 214 kr. Men hvem gider at opbevare bradepander i bryggerset? Efter hårdt pres er Lind & Risør nu gået med til at undersøge muligheden for at få en snedker til at lave en løsning.
Efter overtagelsesmødet i morgen skal vi hjem og pakke de sidste ting, så vi er klar til flytning onsdag morgen kl. 7. Lidt for tidligt, men kl. 12 er for sent, hvis vi skal nå at flytte og gøre børneværelserne klar, inden de skal hentes.
Torsdag står den på rnegøring i den gamle lejlighed, og fredag skal den flyttesynes. Først derefter føles det, som vi er flyttet rigtigt.
Men vi glæder os!
mandag den 14. januar 2013
Vi flytter!
Etiketter:
bank,
flyttesyn,
HTH,
håndværkere,
Lind Risør,
materialevalg,
tilvalgsmøde
fredag den 4. januar 2013
Vi pakker
Nu begynder alt at se meget færdigt ud, og vi har travlt med flytteforberedelserne. Vi pakker kasser. Og køber skabe i IKEA. Og brusebadsstænger i Jysk. Og postkasse i Silvan. Og toiletpapirsholdere og knager på nettet. Og undersøger priser og kvalitet på rullegardiner. Og så melder vi flytning og indhenter tilbud på garage og fliser og tusindvis af andre ting. Der er ganske meget at holde styr på og sørge for, inden vi flytter om kun ti dage...
Lind & Risør sender den endelig faktura til os på overtagelsesdagen, og derefter har vi ti dage til at få alle bankpapirer på plads. Det er meget heldigt, for vi har skiftet bankrådgiver her sidst i processen, så det er kærkomment med lidt ekstra tid til den slags.

![]() |
Voksenbadeværelse |
![]() |
Bryggers |
![]() |
Flyttehjælper |
mandag den 17. december 2012
Ladcykel
Torsdag skal vi hente denne her. Cyklen, der skal gøre vores lettere, når vi nu lige om lidt flytter så langt væk fra institutionen, at vi ikke længere kan trække en voksencykel med to TUNGE børn på.
Åh, vi glæder os allesammen.
Åh, vi glæder os allesammen.
søndag den 16. december 2012
Uge 14 -18
Så er der lagt trægulve, og de fleste elementer er ved at være sat op. Da de var halvvejs var vi lidt lunkne ved nogle af vores valg, men nu hvor det meste er sat op, kan vi se, hvor flot det faktisk bliver. Og vi kan også se, at huset snart er færdigt...
Køkkenet bliver rigtig, rigtig dejligt, og det er nok den ændring af standard-arkitekturen, vi er mest tilfredse med: Vi fik flyttet emhætten fra midt i rummet til en væg, så den bliver knap så fremtrædende i rummet. Det betød farvel til overskabene, som vi så i stedet fik flyttet til 'bagsiden' af de skabselementer, der udgør den ene længe i køkkenet. Det har givet et ekstra bredt køkkenbord, som det bliver fantastisk at arbejde ved!
En anden ændring, vi er meget tilfredse med, er 'udretningen' af de to brusekabiner, der har fået lige hjørner.
Og endelig er der gulvet, som vi også er utrolig glade for. Vi valgte at betale ekstra for brede planker, og det var et godt valg.

Det ekstra brede køkkenbord |
![]() |
Køkken med vindue ud til haven |
![]() |
Halvfærdigt gulv |
onsdag den 12. december 2012
Indeksregulering
Så fik vi den - forhåbentlig sidste - ekstrafaktura fra Lind & Risør på 3.800 kr. for indeksregulering. Det er så det, det koster os, at byggeriet ikke nåede at komme i gang til tiden og dermed i alt er blevet 1 1/2 måned forsinket.
Nu venter vi så bare på den store faktura. Den, der skal dække hus og tilvalg, og den må jo komme i starten af januar, da alle lån skal være på plads ved overtagelsen midt i januar.
I huset bliver der pt. lagt gulve og opsat elementer.

byggebudget,
ekstraregning,
indeksregulering
onsdag den 28. november 2012
To do
Hovederne begynder at summe med alt det, der snart skal ske: Indflytning om 7 uger. Lejligheden er sagt op, børnene er skrevet op til skole og børnehave, og alt tyder stadig på, at overtagelsesdatoen holder.
I mellemtiden forsøger vi så at få styr på alt det, der skal ordnes i løbet af de næste par uger: kontakt til flyttefirma, indhentning af tilbud på fliser og carport, valg af tyverialarm, etablering af lån, køb af Christianiacykel og tusinde andre praktiske ting. Vi har en lang liste, som bare bliver længere og længere, men vi får heldigsvis også streget et par ting hver dag, så vi kan se, at der sker lidt...
I søndags var vi inviteret til kaffe hos naboen, hvor vi fik talt om den mur, der står i skellet. Det var en rigtig dejlig eftermiddag, hvor alle fire børn legede på perfekt vis. Og hvor vi kørte hjemad med en virkelig god fornemmelse i maven. Nu glæder vi os RIGTIG meget!

overtagelse
torsdag den 22. november 2012
Uge 13 og 14
Indvendigt går det pludselig langsommere. Der er sat fliser op i byggers/entre og i de to badeværelser. Der er kommet gipslofter op, og nu er maleren så ved at afslutte sit arbejde. Alt bliver hvidt. Og malet med maling, der er mærket med EU's miljømærke.
Vi har fået ændret et af de valg, vi tog på materialevalgsmødet, nemlig toiletknappen. Vi havde oprindeligt valgt to forskellige - den ene grim, men børnevenlig. Og faktisk ret meget for grim, men til gengæld til standpris. Nu har vi fået to relativt pæne, voksenvenlige toiletknappen til en merpris af 1300 stk. :)

Køkken-alrum |
![]() |
Børneværelse |
![]() |
Forældrebadeværelse |
Abonner på:
Opslag (Atom)