Så er vi endelig kommet lidt videre i processen: Møde hos HTH i Glostrup, hvor vi har valgt elementer til køkken, entre, bryggers og 2 x bad. En dag, vi har gruet for, fordi den ligesom har lagt op til store beslutninger...
Men det viser sig faktisk at blive en rigtig fin og udmærket dag. Vi har booket tid fra 9-12 og bliver på fineste vis guidet igennem samtlige valg af en yderst kompetent og behagelig HTM-mand, der tålmodigt hjælper os med at vælge mellem alt fra sokkelhøjde til fugelister, skabsindmad, bordplader og vaske.
Vi holder - meget passende - mødet i et udstillingskøkken (!), og hver gang vi skal tage stilling til noget, vi ikke liiige kan se for os, rejser vi os og går til en anden køkkenopstilling, så vi kan prøve forskellen på en bordplade i højde 90 og 91, afprøve soft-luk, se en underlimet vask m.m. Meget praktisk.
Efter to timer er vi færdige - lettede og glade. Det, vi ikke umiddelbart kunne se som et Morten-og-Line-køkken ender måske alligevel med at blive det? Vi er glade for, at vi har fået ændret skitsetegningen af køkkenet og kan nu lettere se det for os - valget er faldet på HTH's model "Mono" mmed hvide, firkantede greb og en tynd, hvid bordplade med sort kant. Meget hvidt, men det bedste vi kan få - når vi nu ikke har råd til UNOFORM og en flot træbordplade.
Vi fravalgte i øvrigt alle hvidevarer (på nær emhætten) og alle skabe, da vi tænker, at vi kan spare lidt ved selv at købe disse.
HTH-køkken
Ingen kommentarer:
Send en kommentar