Så kom der da lige mursten op. Ca. ti dage tager det, og det er helt vildt. Nu står der pludselig et hus!
Stenene er Antik umbria, som er en gul/brun sten. I starten ville vi have mørkegrå sten, og sidst i processen overvejede vi klassiske røde. Men valget faldt på Antik Umbria, fordi det var den mest neutrale af de tre. Så vidt vi kunne forstå på materialevalgsmødet, er det også den sten, Lind & Risør bygger flest huse i.
Prisen for Antik umbria ligger over standardprisen, så det blev en ekstraudgift for os, men det er jo nok en ting, man ikke skal gå på kompromis med.
Vi kan så desværre se, at der er lidt forskel på brændingen af stenene, som gør, at der er et lidt mørkere 'mønster' på nogle af rækkerne af sten. Det er vi ærgerlige over, men vi håber, at det bliver mindre udtalt, når sten og mørtel tørrer bedre ud.
søndag den 28. oktober 2012
mandag den 22. oktober 2012
Uge 9
Så kom der tag på. Det tog halvanden dag, før alle tagsten var lagt.
Nu begynder det at ligne noget!
Nu begynder det at ligne noget!
søndag den 14. oktober 2012
Uge 8
Vi kørte forbi huset i dag og opdagede, at man nu skal bruge nøgle for at komme ind! Der var ganske rigtigt kommet vinduer og døre i huset, og undertaget er færdigt. Så vi kiggede lidt længselsfuldt ind af vinduerne og blev enige om, at vi lige må se at få fat på den nøgle i en fart :)
Vi skal nemlig ind at tjekke, hvor de har placeret vores kommende Nilan-panel. I allersidste sekund fik vi afværget standardplaceringen, som er midt i køkken-alrummet, hvor man slet ikke har lyst til at få den slags teknik placeret! Det skulle, efter aftale, nu gerne være placeret i bryggerset. Vi mangler bare at dobbelttjekke, men krydser alle fingre.
Vores byggesagkyndige opdagede tre småting i sidste uge, som han lige skal tilbage og følge op på. Vi er glade for grundigheden.
Og hen over weekenden fik vi så lige fire fakturaer på regningsarbejde, som ikke er med i entreprisekontrakten og derfor bliver merudgifter. En faktura på 500 for månedlig leje af ekstra jernplader (hvis man skal have ekstra plader til vores grund med et hus, som ligger tre meter fra fortovet, gad vi godt at se den grund, der kun skal bruge de indberegnede jernplader...), en faktura på 4.400 for nogle ekstra vandledninger og arbejde i den forbindelse og endelig knap 80.000 (!) for bortkørsel af by-forurenet jord m.m. Sidstnævnte havde sælgerne hos Lind & Risør afsat 25.000 til, så vi er MEGET glade for, at jordbundsundersøgelsen kom i så god tid, at vi nåede at få et forbehold med i købsaftalen, der gør, at sælger tager den del. Det er svimlende summer, vi har at gøre med.

![]() |
mandag den 8. oktober 2012
Uge 7
I denne uge har tømrerne arbejdet i huset. Taget er nu på vej. Og det ser så fint ud. Vi er SÅ glade for, at vi valgte at udskifte valmtaget med fuldmuret gavl og fiskertag; også selv om vi ikke kommer til at kunne gå tørskoet rundt om huset.
Er det nu, man holder rejsegilde?! Vi fejrede det med burger og pommes frittes i fredags. For børnenes skyld, selvfølgelig :)
I løbet af denne uge bliver taget lavet færdigt, og der kommer vinduer og døre i huset. Derefter er det tid til 2. syn af vores byggesagkyndige.

Vindue i børneværelse |
![]() |
Karnap i stuen |
![]() |
Karnap i stuen og vindue i badeværelse |
Abonner på:
Opslag (Atom)